Tilbage til barndommens gade. Gormsgade 4 .En tur rundt i byen med familien og se stederne hvor vi legede som børn. Billedet øverst er Gormsgade hvor man kan man se til højre hvor bageriet ligger. Billedet er fra 1959.
Se flere billeder i "Barndommens Gade"




Legekammerater fra Gormsgade


Mine forældre i Bageriet i Gormsgade , står ved den gamle kulfyret ovn, med et overflødigshorn. 1957

Lidt om mig selv.

Et maleri af Sejet Bageri ca. 1940. Bageri i bagbygningen og butik ud mod Sejet Bygade.

Hej! Jeg er årgang 46 og født på Nørregade 11 i gården, hvor mine forældre havde forpagtet Mallings Bageri. Jeg er udlært hos bager Tage Jensen Østergades bageri i Horsens. Mine forældre havde bageri i Gormsgade og senere i Vestergade. Min militær karriere var ved Søværnet.I Avderød og ved SOK i Århus. Sammen med min kone Grethe,som kommer fra Boring, købte vi Sejet Bageri i 1972,som havde været lukket i 4 Månder, så man kan sige vi startede fra bunden af. Vi har to børn, en Datter som bor i Tiset ved Gram i Sønderjylland og arbejder på Gram Natur Historiske Museum. En Søn som bor i København og arbejder ved SAS. Vi havde bageriet i 34 år, hvor vi takkede af i 2006 og lukkede og slukkede. I dag er der Pizzaria. Som man kan se bruger jeg meget tid på Video optagelser som er min store hobby,jeg er også medlem af Horsens Videoklub.Og filmer til Horsens lokalTV. Min Far Smalfilmede meget og da han døde forsatte jeg med at filme. I 1982 købte jeg mit første Videokamera. Jeg gør stadigvæk noget i Smalfilm,men nu er det overspilning til DVD. Desuden samler jeg på Postkort fra Horsens,Sejet og Anholt. Jeg er på Anholt en gang om året,så jeg syntes at det kunne værer sjovt at samle Postkort fra Øen. Sejet bys historie gør jeg også en del i. "Sejet Lokal Historiske Arkiv" har til huse i Sejet Skole, hvor vi har åben hver Mandag i Skolens åbnings tid. Vil du havde lavet et potræt af dem du holder af. Så prøv at gå ind på min datters hjemmeside. www.susanneejdalfrandsen-art.dk

Håber i syntes om min Hjemmeside.

Hilsen Anker.

Min Onkel Vagn, havde købmandsforretning på hjørnet af Kirkegårdsalle og Frederiksgade i Solgården lige overfor Gormsgade. Kaj som var kommis ved min onkel, sidder oppe på vognen.

Kommentarer

22.10.2020 08:11

susanne

Tillykke med fødselsdagen og SUPER hjemmeside du har! Vi er stolte af dig. Kæmpe knus Sønderjylland