Tilbage til barndommens gade. Gormsgade 4 .En tur rundt i byen med familien og se stederne hvor vi legede som børn. Billedet øverst kan man se hvor bageri butiksvinduet har været og noget af trappestenen er der endnu. Vi boede der fra 1950-59. Fra v/Anker -Else(Sysser) og Erik.
Se flere billeder i "Barndommens Gade"




Legekammerater fra Gormsgade


Lidt om mig selv.

Hej! Jeg er årgang 46 og født på Nørregade 11 i gården, hvor mine forældre havde forpagtet Mallings Bageri. Jeg er udlært hos bager Tage Jensen Østergades bageri i Horsens. Mine forældre havde bageri i Gormsgade og senere i Vestergade. Min militær karriere var ved Søværnet. Sammen med min kone Grethe,som kommer fra Boring, købte vi Sejet Bageri i 1972,som havde været lukket i 4 Månder, så man kan sige vi startede fra bunden af. Vi har to børn, en Datter som bor i Tiset ved Gram i Sønderjylland og arbejder på Gram Natur Historiske Museum. En Søn som bor i København og arbejder ved SAS. Vi havde bageriet i 34 år, hvor vi takkede af i 2006 og lukkede og slukkede. I dag er der Pizzaria. Som man kan se bruger jeg meget tid på Video optagelser som er min store hobby,jeg er også medlem af Horsens Videoklub. Min Far Smalfilmede meget og da han døde forsatte jeg med at filme. I 1982 købte jeg mit første Videokamera. Jeg gør stadigvæk noget i Smalfilm,men nu er det overspilning til DVD. Desuden samler jeg på Postkort fra Horsens,Sejet og Anholt. Jeg er på Anholt en gang om året,så jeg syntes at det kunne værer sjovt at samle Postkort fra Øen. Sejet bys historie gør jeg også en del i. "Sejet Lokal Historiske Arkiv" har til huse i Sejet Skole, hvor vi har åben hver Mandag i Skolens åbnings tid. Vil du havde lavet et potræt af dem du holder af. Så prøv at gå ind på min datters hjemmeside. www.susanneejdalfrandsen-art.dk

Håber i syntes om min Hjemmeside.

Hilsen Anker.